Hvad er AI-opkvalificering af jeres organisation værd?
Beregneren hjælper jer med at regne ud, om det betaler sig at lære jeres organisation at bruge AI, med jeres egne tal og jeres egne antagelser. Den giver en business case, I kan tage med til økonomichefen, direktionen eller bestyrelsen.
Hvem den er til
Økonomichefer og ejere, der bliver spurgt: "Skal virksomheden gøre noget med AI?", og som vil svare med et tal og de antagelser, der ligger bag, ikke en fornemmelse.
Det taster I ind
Antal medarbejdere, gennemsnitsløn, tidsbesparelse pr. uge, pris for forløbet, interne omkostninger og forsinkelse, før effekten starter.
Det får I ud
Tilbagebetalingstid, nettoværdi, forrentning af investeringen, nutidsværdi, intern rente og break-even, med et diagram over pengestrømmen og en månedstabel.
Se et eksempel
Illustrativt eksempel, ikke et resultat fra en kunde. En virksomhed med 50 medarbejdere sparer 2 timer pr. person om ugen, bruger 24 timers betalt tid pr. person på oplæring, og gevinsten starter efter 1 måned. Beregneren viser tilbagebetaling på 4,8 måneder, en ROI på 261 % over 12 måneder og et break-even på 33 minutters tidsbesparelse pr. person om ugen. Løn og tidsforbrug er pladsholdere, som du erstatter med dine egne tal.
Hvad sker der med jeres e-mail
Din e-mail giver adgang til alle værktøjerne i biblioteket. Hvad jeg bruger den til, står i privatlivspolitikken.
Læs betingelserne for brug og privatlivspolitikken.
Hvorfor jeg byggede den
Jeg byggede den, fordi jeg så, at det kan se dyrt ud at investere i opkvalificering af en organisation. Business casen bliver meget positiv, hvis hver medarbejder sparer mellem 0,5 og 2 timer om ugen, hvilket jeg mener er mere end realistisk.